2006   
Kære nye og gamle medlemmer i B&W Lauget
Vi håber at alle har haft en god sommer. Vi har en rigtig god dialog med B&W grundene, som byder os ”Velkommen hjem” igen. Så med det udgangspunkt kan vi nu starte sæsonen 2006/2007:
 
Prisen for i år er for 6 måneder - altså 1.nov til 1.maj,
Flertallet af bådejere mente, at sidste års 5 måneders periode var lige lidt for lidt. Så i år får vi en ekstra måned, så kære ”Kong vinter” – kom bare an.
 
Pris i hal er 195,- kr. pr m2, hvor der regnes med længde(+50 cm) gange  bredde(+50cm).
De 50 cm (25cm til hver side) er det man aktuelt får af plads mellem bådene. Såfremt nogle ønsker mere plads, er man naturligvis velkommen til at købe det.
 
Mange har spurgt om muligheden for at stå udenfor, så det har vi også fundet en rigtig god løsning på
Pris på udendørs areal er 140,- kr. pr m2 (udregnes på samme måde som indendørs plads).
 
Det er nu vigtigt vi får hurtig melding fra alle, om man ønsker plads i hallen i år så vi kan sørge for det nødvendige antal m2.
- Optagningsdatoer og andet vender vi senere tilbage til, men det bliver i sidste halvdel af oktober måned..
 
Hvis ja: Send os venligst en mail til info@lassen.net, med følgende oplysninger.
Navn
Adresse
Tlf.
 
Båd oplysninger:
Bådtype
Bådnavn
Længde
Bredde
Vægt (til kranmanden) Vi arbejder på at skaffe en lige så god pris som i foråret
Hjemhavn
 
Hvis nej: Send venligst en mail retur med: ”nej tak”
 
Dem som ønsker tilbud på andet end parkeringspladsen til skivet, det kan være båd stativ, vinterkonservering af motor, og andre ydelser, så send venligst en separat mail om dette. Vi er efterhånden så mange i vores fælles B&W bådlaug, at vi ved at stå sammen får nogle synlige rabatter.
 
Sammen med vinterlejen vil alle jer, som har haft stativet på sommerferie på B&W – også blive indkrævet det beskedne beløb
 
Vi glæder os til at vi ses i ude i og omkring BW hallerne. På gensyn til både nye som gamle ”vinterlæggere”
 
Med de bedste sejlerhilsner
 
Thomas, Niels og Nicolai.
B&W Bådlaug